Aktive børn er glade børn. vi bestræber os på at lave mange aktiviteter med børnene, alt efter deres udviklingstrin. Vi benytter os af haven de fleste dage i sommerhalvåret og besøger de forskellige legepladser rundt omkring i byen. Hver dag synger vi sange, hvor bevægelse med kroppen er i fokus.
Fastelavn:
Til fastelavn møder børnene i dagplejen udklædte, hvis der har lyst. Vi slår katten af posen, og hygger med fastelavnsboller.
Jul:
Gennem hele december måned vil vi lave hyggelige aktiviteter som at synge for nissen og lave julegaver til forældrene. Vi holder julehygge med børnene den sidste dag inden juleferien. Vi ønsker hinanden glædelig jul, og børnene får deres hemmeligheder, samt en gave fra os med hjem.
Sommerfest:
Fredagen inden vi går på sommerferie hygger vi. Der vil være kaffe og kage når forældrene henter. Vi tænder op i grillen og får en grill pølse og øl/sodavand. Vi ønsker hinanden en god sommerferie.
Fødselsdage:
Når et barn i dagplejen har fødselsdag, hejser vi flag og siger tillykke. Vi synger fødselsdagssang, hygger med Kage/boller, og barnet åbner gave fra os.
Afsked:
Når et barn har sidste dag – og skal i børnehave – holder vi afskedshygge.
